
Jeg har et spørgsmål vedrørende piskesmæld. Når ledbåndene efter et piskesmæld bliver beskadiget, hvor længe går der ca. inden de heler op igen? Og bliver de med tiden så gode og stabile som før?
Tak for et spændende spørgsmål. Man ved desværre alt for lidt om piskesmæld i dag, men jeg skal prøve at besvare dit spørgsmål så godt som muligt.
Piskesmæld opstår oftest ved trafikuheld hvor man bliver påkørt bagfra. Mange slemme piskesmæld opleves ved lave hastigheder (under 20 km/t), hvor bilen er næsten uskadt, men hvor al kraften bag sammenstødet overføres til personen i bilen. Hvirvelsøjlen (ryggraden) i halsen vil opleve et uvant hurtigt ryk – kaldet segmental hyperekstension ( =forvridning i et eller få led)
Der er stadig rigtig mange faktorer der er ukendte ved piskesmæld, og der forskes meget i at forstå hvad der præcist sker.
De fleste tilfælde af piskesmæld er meget forskellige, og der findes derfor også mange typer behandlinger og fremtidsprognoser for de ramte.
Foran på vores ryggrad løber et ligament der hedder anterior longitudinal ligament. Dette overstrækkes eller rykkes ofte over ved piskesmæld. Der sker altså en slags forstuvning af ligamentet. Som med alle andre forstuvninger kan ligamenterne hele og med lidt genoptræning blive så gode som nye. Desværre kan de også hele forkert, blive ustabile og føre til kroniske smerter.
Man inddeler piskesmæld i 5 grader:
0= ingen nakkesmerter, stivhed eller fysiske tegn
1=nakkesmerter, stivhed eller ømhed, men lægeundersøgelse viser ingen fysiske tegn
2=nakkesmerter og lægeundersøgelse viser mindsket bevægelsesgrad og lokaliseret ømhed i nakken
3=nakkesmerter og neurologiske tegn så som mindsket senerefleks, svaghed og føleforstyrrelser
4= nakkesmerter og brud eller forskydning af led, eller skader på ryggraden
Som det fremgår af de 5 grupper er der stor forskel på hvor slem et piskesmæld kan være. Har man neurologiske tegn (grad 3), kan der være nerveskader som måske aldrig heler, og ligeledes kan skader på ryggraden være meget farlige.
Mange tror at man ved forstuvninger skal holde sig i ro til smerten er fortaget, men nyere forskning viser at jo hurtigere man begynder genoptræning, jo hurtigere genvinder man almindelig funktion. Behandlingen til grad 1-3 piskesmæld er derfor ikke at ligge stille, men er i stedet genoptræning. Genoptræningen øger bevægeligheden og styrker muskler og ligamenter i nakkeregionen. Her henvises man ofte til en kiropraktor. Før i tiden troede man at ro var den bedste behandling til piskesmæld, og selv om forskningen har modbevist dette, bliver nogle desværre stadig behandlet med halskrave i 3-4 uger.
Konsekvenserne af piskesmæld kan variere fra milde smerter i få dage, til alvorlig mindsket bevægelighed i nakken pga. ryggradsskader. De mere alvorlige grader af piskesmæld kan medføre kronisk smerte. I 2009 har man desuden fundet ud af at hvileblodtrykket i hjernen kan være ændret hos personer med kroniske smerter efter et piskesmæld.
Så til dit spørgsmål omkring hvor længe det tager at hele, så kan det ske på få dage, eller tage mange måneder – altså efter hvor slemt et piskesmæld man har oplevet. Langt de fleste oplever at smerterne i nakke og hoved forsvinder indenfor få dage eller uger og at de er totalt smertefri og genoptrænede efter 3 måneder. Det bedste man kan gøre er at genoptræne og vende tilbage til normal funktion så hurtigt som muligt. Man bør begynde genoptræningen senest 4 dage efter ulykken. At stå på hovedet eller tage i karruseller bør man dog ikke gøre før man er absolut smertefri!

kommentar til spørgsmål om piskesmæld. Der kan med stor succes laves MET og rolig mobilisering indenfor grad 1-3 piskesmæld, ligesom der kan suppleres med zoneterapi både alm. og nervezone. Det hele kan påbegyndes indenfor 48 timer
Der vil herefter være rigtig god opheling efter skaden og følgeskader mindskes/undgåes.
Det er ligeledes en rigtig god idé, at få snakket ulykkesforløbet igennem med relevant fagperson, da rigtig mange mennesker får psykiske mén, som kan udmønte sig i fysiske smerter (migræne, vedvarende hovedpine ect) uden de er klar over det.
Det er ihvertfald min observation/erfaring med disse patienter.